Pressemøde torsdag
06.03.2002 00:00
Savnet af Ruben Bagger og Krister Nordin viste sig desværre at være større end ventet i søndagens udekamp i Odense. Trods det skuffende nederlag, tager vi på søndag imod Viborg med optimisme. En optimisme vi baserer på vores fremragende spil i 2. halvleg.
Hør om Brøndby spillernes forventninger til søndagens SAS Liga kamp på Brøndby Stadion. Til stede vil være Peter Madsen, Ruben Bagger, Mads Jørgensen, Mogens Krogh, Mattias Jonson & resten af truppen med Åge Hareide i spidsen.
Vi vil på pressemødet også afsløre en af Europas største satsninger på familie- og underholdningsområdet i forbindelse med afvikling af topfodbold. Et koncept udviklet i samarbejde mellem Brøndby IF og Codan.
Vi vil fortælle om:
* Det nye familie- og børnekoncept på Brøndby Stadion.
* Den ny børneklub i Brøndby IF
* Det nye Børne- og aktivitetshus
* En af Danmarks største internationale fodbold-profiler som protektor
Pressemødet finder sted torsdag den 7. marts klokken 12:30 på Brøndby Stadion