3 Brøndbyspillere i startopstillingen

01.03.2002 00:00

Når det danske damelandshold i eftermiddag tager hul på træningsturneringen Algarve Cup i Portugal med et opgør mod Tyskland bliver det med tre Brøndbyspillere i startopstillingen.

På midtbanen skal Cathrine Paaske tage kampen op med de fysisk stærke tyskere mens de to stærke forsvarsspillere Mitzi Møller og Gitte Andersen foruden at dæmme op for tyskernes angrebsspil også forventes at deltage i det offensive spil. Også Brøndbys Julie Rydahl og Tine Cederkvist er med landsholdet i Portugal men starter begge på bænken.