Storkamp af Kamper

12.05.2002 00:00

Jonas Kamper var kampens helt store spiller da Brøndby IFs Danmarksseriehold i eftermiddags vandt en solid 4-1 sejr over B1913. Kampen blev aldrig for alvor spændende, dertil var Brøndby for stærke for de fynske modstandere.

Jonas Kamper åbnede scoringen for Brøndby efter 12 minutters spil da han modtog bolden i højre side af feltet, tog et træk og hamrede bolden i mål. Scoringen blev første halvlegs eneste trods flere farlige forsøg.

I anden halvlegs 10. minut gjorde Rafal Niznik det til 2-0 da et indlæg fra Jonas Kamper blev headet på stolpen af Mads Junker hvorefter Niznik sparkede returen i nettet og Jonas Kamper lukkede i realiteten kampen 6 minutter senere da han på en stikning fra Mikkel Jensen nettede til 3-0. Oumar Barro gjorde det til 4-0 tyve minutter før tid da han fra kanten af feltet hamrede bolden i mål mens B 1913 fik lov til lukke scoringen med et trøstmål i overtiden.

Alt i alt en glimrende indsats af de blå-gule som fulgte oplægget og kom godt over fløjene. Bedste Brøndbyspillere var en sprudlende Jonas Kamper, Mikkel Jensen som fordelte spillet fortræffeligt samt bundsolide Thomas Hansen i forsvaret.

Startopstilling:

er Ankergren

Ronnie Tygesen - Joachim Bjerg - Thomas Hansen - Kenneth Larsen

Jonas Kamper - Mikkel Jensen - Rafal Niznik - Søren Krogh

Oumar Barro - Mads Junker

Mål:

12. 1-0 Jonas Kamper
55. 2-0 Rafal Niznik
61. 3-0 Jonas Kamper
71. 4-0 Oumar Barro
91. 4-1

Udskiftninger:

46. Kenneth Larsen ud, Hans Mathiesen ind
77. Jonas Kamper ud, Fatih Kirik ind