Over 25.000 billetter solgt

15.05.2002 00:00

Brøndby Shoppen meddelte her til formiddag at der indtil videre er solgt over 25.000 billetter til torsdagens afgørende kamp mod Lyngby. Billetter til både Øvre og Nedre Faxe samt CP og SKF svingene som støder op til Faxe-tribunen, er udsolgt. På langside-tribunen Codan er der kun billetter til række 1 og 2 mens der endnu er billetter at få til Steff-Houlberg tribunen samt Kinnarps og Bille & Buch-Andersen svingene.

Det er kun muligt at købe billet til kampen ved henvendelse i Brøndby Shoppen eller Gildhøj Center Kiosk og der lægges ikke billetter til side.

Billetter købt via onlinesalg på hjemmesiden eller Billetnet kan afhentes i Brøndby Shoppen helt frem til kampstart.

Læs mere om priser og billetsalg