Indbrud i Brøndby Shoppen
13.05.2002 00:00
Natten til mandag blev Brøndby Shoppen udsat for et såkaldt rambuktyveri hvor ukendte gerningsmænd kørte en bil gennem Brøndby Shoppens indgangsparti og efterfølgende slap afsted med store mængder Brøndby tøj.
Især shoppens beholdning af træningsdragter, hjemme- og udebanedragter, fleece trøjer samt den nye Brøndby Casual linie var tyvenes primære mål men også andet Brøndby merchandise forsvandt ved tyveriet.
Brøndby IF vil hermed opfordre alle der bliver tilbudt Brøndby merchandise billigt til omgående at kontakte Glostrup politi eller Brøndby IF.
Glostrup politi: 43 62 14 48
Brøndby IF: 43 63 08 10