Hektisk optakt
28.05.2002 00:00
Når spillertruppen vender tilbage fra sommerferie venter der dem en hektisk optakt til næste sæson. Første træningsdag er mandag den 1. juli og allerede dagen efter er der afgang til et 10-dages træningsophold i Tyskland der blandt andet byder på to træningskampe. Søndag den 7. juli spiller Brøndby således mod Hannover og 3 dage senere er det Wolfsburgs tur til at få besøg af de danske mestre.
Efter hjemkomsten fra Tyskland er der planlagt træningskamp mod B 93 den 13. juli på Brøndbys anlæg og mod en endnu ukendt modstander den 16. juli, og fredag den 19. juli møder Brøndby IF på hjemmebane FC Århus som har behov for kvalificeret træningsmodstand før klubbens opvisningskampe mod de to Manchesterhold, United og City.
Den 20. juli afholder Brøndby IF som tidligere nævnt sit traditionelle Åbent Hus arrangement og den 23. juli spilles så den sidste træningskamp inden sæsonstarten, modstanderen til denne kamp er endnu ukendt.