Drejs bomber videre

25.05.2002 00:00

Efter tre storsejre i træk havde man på forhånd sat næsen op efter endnu et målorgie da Brøndby IF fredag var i Espergærde på sommerturnéens femte stop. Men sådan skulle det ikke gå, det lokale serie 1 hold strittede godt imod og fik med en behjertet indsats for øjnene af godt 1200 tilskuere begrænset nederlaget til de beskedne cifre 3-6.

Efter en stille og rolig start fik Mads Junker bragt Brøndby i foran efter 20 minutters spil da han fra få meters afstand kunne trille bolden i et tomt mål. Men Espergærde svarede godt igen få minutter senere da Jakob Friis snød Brøndbys offsidefælde og koldt hamrede bolden ind bag Mogens Krogh. Brøndby fik dog hurtigt bragt sig komfortabelt foran igen da Junker og Allan Olesen med få minutters mellemrum scorede bag en ellers velspillende Espergærdekeeper. Før spillerne kunne gå til pause nåede Espergærdes Jakob Friis dog at få scoret sit andet mål til pausestillingen 2-3.

I anden halvleg øgede Niznik Brøndbys føring før superbomberen Kim Drejs konsoliderede sin sommerturné topscorerværdighed og med et energisk mål bragte de blå-gule foran med 5-2. Espergærde gav dog ikke op og med et flot hovedstødsmål efter et hjørnespark fra venstre side fik Thomas Reich reduceret til 3-5 med et kvarter igen. Topscorer Kim Drejs lukkede og slukkede med kampens sidste mål godt 7 minutter før tid.

Startopstilling:

Mogens Krogh
Per Nielsen
Dan Anton Johansen
Allan Ravn
Kim Daugaard
Rafal Niznik
Mads Jørgensen
Ruben Bagger
Thomas Lindrup
Allan Olesen
Mads Junker

Mål:

20. 0-1 Mads Junker
23. 1-1 Jakob Friis
29. 1-2 Mads Junker
31. 1-3 Allan Olesen
41. 2-3 Jakob Friis
57. 2-4 Rafal Niznik
72. 2-5 Kim Drejs
75. 3-5 Thomas Reich
83. 3-6 Kim Drejs

Udskiftninger:

46. Kim Daugaard ud, Kenneth Larsen ind
46. Mads Jørgensen ud, Oumar Barro ind
46. Ruben Bagger ud, Hans Mathiesen ind
46. Allan Ravn ud, Kim Drejs ind
64. Per Nielsen ud, Lars Olsen ind