Auri klar til søndag
06.05.2002 00:00
I pausen mellem første og anden halvleg af gårsdagens opgør mod OB måtte Brøndby IFs stærke back, Auri Skarbalius, lade sig udskifte med unge Allan Olesen. Auri fik en forstrækning i låret i midten af første halvleg men valgte alligevel at vente til pausen med at lade sig udskifte.
Umiddelbart efter kampen var Auri bekymret for om skaden var af en karakter der kunne holde ham ude af truppen til guldfinalen i Parken på søndag men mandag formiddag var han mere optimistisk:
- Jeg har fået det væsentlig bedre siden i går men låret har stadig behov for hvile så jeg springer træningen over et par dage. Jeg regner med at træne med igen onsdag og hvis alt går vel, er der intet til hinder for at jeg spiller søndag.