Første to kampe flyttes frem
26.06.2002 00:00
På anmodning fra Brøndby IF har DBU's programudvalg flyttet Brøndbys to første kampe i den kommende SAS-liga sæson fra søndag til lørdag således at klubben får optimale betingelser til kvalifikationen til Champions League hvor første hurdle bliver vinderen af opgøret mellem Kaunas fra Litauen og Dinamo Tirana fra Albanien.
De to kampe der bliver flyttet er udekampen i første runde af SAS-ligaen mod Silkeborg som flyttes til lørdag den 27. juli samt hjemmekampen mod AB som flyttes til lørdag den 3. august. Spilletidspunkt for de to kampe ligger endnu ikke fast.