DS tilbage på sporet
05.06.2002 00:00
Grundlovsdag blev en god dag for Brøndby IFs herrehold med sejre til DS og ynglinge og uafgjort til juniorerne mens damerne til gengæld løb ind i et surt nederlag.
DS holdet fik taget revanche for at dumt nederlag i weekenden og besejrede onsdag fortjent OB med 3-0 efter 2-0 ved pausen. Søren Krogh bragte Brøndby foran allerede efter to minutter og Mikkel Jensen sørgede for halvlegsføringen 2-0 med et drønende langskud efter godt opspil fra Søren Krogh og Thomas Kahlenberg. Rafal Niznik gjorde det til slutresultatet 3-0 på et straffespark efter pausen.
Juniorerne var tæt på at sikre sig sæsonens anden sejr men trods foran både 2-0 og 3-1 kunne Brøndby ikke holde føringen og AaB fik reddet det ene point i land. Brøndbys mål blev scoret af Patrick Bentsen, Dennis Petersen og Jesper Rasmussen. Ynglingene derimod sikrede sig en sikker sejr i den udsatte kamp mod B 93 som blev vundet 5-2. Niki Zimling og er Lorentzen scorede begge to gange for Brøndby mens Jonas Richter nettede en enkelt gang.
Brøndbys damer fik skuffende ikke point med fra onsdagens kamp mod Skovbakken og må derfor overlade førstepladsen til Fortuna Hjørring. Brøndby bragte sig eller foran med et kvarter tilbage af kampen men Skovbakken nettede to gange i det sidste kvarter således at slutresultatet blev 2-1 til jyderne.