Magnus Svensson skifter til Halmstad BK
15.07.2002 00:00
Efter nogle dages forhandlinger mellem parterne er det i dag blevet en realitet, at den svenske landsholdsspiller Magnus Svensson skifter til Halmstad BK.
Det er aftalt mellem parterne, at den transfersum Brøndby IF modtager fra Halmstad BK ikke offentliggøres.
Magnus Svensson har følgende kommentarer til klubskiftet: 'Jeg har været meget glad for mine 21/2 år i Brøndby IF. Det er en god klub med gode medspillere, og jeg har haft mange gode oplevelser i klubben, specielt var det selvfølgelig en stor oplevelse, at være med til at vinde det danske mesterskab på et fyldt Brøndby Stadion. Jeg har ganske vist været lidt skuffet over informationerne i forbindelse med, at Brøndby IF ville sælge mig til en anden klub, men om kort tid er det glemt. Jeg vil altid tænke tilbage på min tid i Brøndby IF, som en god og positiv tid i min fodboldkarriere.
Det har hele tiden været min hensigt, at vende tilbage til Halmstad BK. Det sker nu 1/2 år tidligere end planlagt, og jeg glæder mig utroligt til at komme tilbage til kampene i Allsvenskan for min gamle klub.'
Per Bjerregaard udtaler i forbindelse med klubskiftet: ' Jeg er glad for, at tingene er faldet på plads. Magnus er kommet til Halmstad BK, som han ønskede. Vi vidste, at vi ville miste Magnus ved årsskiftet og valgte så, at det var bedst for alle parter, at klubskiftet fandt sted allerede i sommer. Magnus har været en god mand for Brøndby IF. Det vil han med sin enorme arbejdsindsats også blive for Halmstad. Vi ønsker Magnus held og lykke i den fremtidige karriere.