Første træning med nye trænere

01.07.2002 00:00

Foran flere hundrede tilskuere og pressefolk gennemførte Brøndby IFs førsteholdstrup mandag formiddag det allerførste træningspas under den nye trænerkonstellation, Michael Laudrup og John 'Faxe' Jensen. Foruden de to trænere var der desuden to nye ansigter til træningen, Brøndby IFs nyerhvervelse fra skotske Celtic, Morten Wieghorst, samt ynglingespilleren Ronnie Bendtsen som viste sit værd i flere DS- og Øresund Cup kampe i foråret og således er blevet belønnet med en plads i førsteholdstruppen. VM-spillerne Peter Madsen og Mattias Jonson er bevilget ekstraferie og støder først til truppen den 6. juli.

Brøndby IFs nye cheftræner overvåger spil til to mål sammen med målmandstræner Jørgen Henriksen

Assistentræner John 'Faxe' Jensen instruerer spillerne

Nye ansigter i truppen, Morten Wieghorst og Ronnie Bendtsen