Fire Brøndbyspillere til VM
24.07.2002 00:00
Brøndby IFs dameafdeling har fire spillere - Ditte Larsen, Cecilie Pedersen, Malene Olsen og Cecilie Frandsen - med i truppen når Danmarks U-19 landshold for kvinder onsdag den 7. august spiller venskabskamp mod Tyskland i Nakskov Idrætspark. Fire dage senere sætter den samlede trup kurs mod Canada hvor VM for U-19 landshold afvikles i perioden 11. august til 1. september.
Udtagelsen understreger det store potentiale i Brøndby IFs dameafdeling for udover de fire udtagne U-19 landsholdsspillere har Brøndby hele fem spillere i landsholdstruppen for seniorer.