Åbent hus på lørdag
18.07.2002 00:00
Lørdag den 20. juli slår Brøndby IF portene til Brøndby Stadion på vid gab og byder alle interesserede velkommen til det traditionelle 'Åbent Hus' arrangement. 'Åbent Hus' arrangementet starter klokken 13:00 og der er gratis adgang.
Det vil være muligt at møde spillere og trænere under afslappede former ligesom der vil blive foretaget lodtrækning om muligheden for at deltage i træning og straffesparkskonkurrence på Brøndby Stadions velplejede græstæppe.
Boderne under Faxetribunen vil naturligvis være åbne og der vil desuden blive uddelt slik til de mindste. Altid veloplagte Alex Nyborg Madsen vil lede slagets gang.
Sæt et kryds i kalenderen og mød op på Brøndby Stadion på lørdag, det bliver med garanti en rigtig sjov og hyggelig dag.