Træningskampe

10.01.2002 00:00

Frem til SAS-ligaens genoptagelse den 4. marts hvor Brøndby møder OB på Odense Stadion spiller Brøndby en række træningskampe. Der lægges ud med en mindre turné sydpå hvor første stop er Gelsenkirchen hvor Brøndby den 16. januar møder Schalke 04 der har den tidligere Brøndbybomber Ebbe Sand på holdet. To dage senere spiller Brøndby mod hollandske Utrecht hvorefter turens sidste stop er Hamborg hvor modstanderen er St. Pauli. Den kamp spilles den 20. januar.

Lørdag den 2. februar møder Brøndby norske Lyn i Brøndby og ugen efter er det svenske Malmø der er på besøg på vestegnen. Den 13. februar møder Brøndby så for første gang i år dansk modstand på græs hvor det er John 'Faxe' Jensen og Herfølge der kommer forbi.

Lørdag den 16. februar er der afgang til Malaga i Spanien hvor der i løbet af en uges ophold skal spilles tre træningskampe. Disse kampe er dog ikke endelig fastsat.

Træningskampprogrammet og resultater kan ses her