Brøndby genvandt B.T. Cup
06.01.2002 00:00
I en spændende finale lykkedes det Brøndby at vinde B.T. Cup'en for fjerde gang i træk ved at besejre arvefjenden FCK 3-1 efter forlængning og straffespark. Jesper Bech bragte i den ordinære spilletid FCK foran efter 2 minutters spil men allerede 40 sekunder senere bragte Kenneth Larsen balance i regnskabet med et flot mål. Der blev ikke scoret yderligere i hverken den ordinære tid eller i overtiden men Brøndby havde klar chancemæssig overvægt og burde have sikret sejren allerede inden den forlængede spilletid men to gange Martin Smith og Ruben Bagger afsluttede udenfor rammen på store tilbud. I straffesparkskonkurrencen klarede Kim Drejs FCKs to første forsøg, Bagger scorede for Brøndby, Kahlenberg brændte og slutteligt sikrede Rafal Niznik Brøndby sejren med en stensikker scoring.
Brøndbys cheerleadere var også i konkurrence i dag. Det blev til en andenplads, kun 4 point bag AaB der derved genvandt mesterskabet med et flot show.
Finalen venter
Brøndby besejrede i semifinalen Køges danmarksmestre i indendørsfodbold 2-0 efter en meget disciplineret indsats. Kampen var chancefattig indtil Ruben Bagger scorede efter en frisparkskombination 1½ minut fra fuld tid. Derefter måtte Køge satse og det gav Brøndby adskillige kontrachancer hvoraf Kenneth Larsen scorede til 2-0 på det ene et minuts tid fra fuld tid. I finalen venter FCK eller Viborg.
Brøndby i semifinalen
Det holdt hårdt men med 17 sekunder tilbage af ordinær spilletid hamrede Søren Krogh bolden i kassen til slutstillingen 1-0 til stor lettelse for de medlevende Brøndbytilhængere. Forud var gået 9½ minuts taktisk præget fodbold, både Brøndby og AaB vidste at det var livsvigtigt ikke at komme bagud en knald eller fald kamp som de resterende kampe er. Kenneth Larsen var dog tæt på at bringe Brøndby foran tidligt i kampen efter en god tur som blev afsluttet med et bragende langskud men AaB-målmanden klarede flot. Køges danske indendørsmestre bliver Brøndbys modstandere i semifinalen.
Kvartfinale mod AaB
Brøndby vandt sin pulje mod en enkelt sejr og to uafgjorte og skal i kvartfinalen møde AaB som sluttede som nummer 3 i deres pulje. De øvrige kvartfinaler: Køge - OB, FCK - Esbjerg, Viborg - FCM.
Èt point mod FCM
I dagens tredie og sidste puljekamp fik Brøndby igen en dårlig start da FCM's Pimpong efter 55 sekunder skar igennem Brøndbys forsvar og udplacerede Kim Drejs i målet. Blot to minutter senere udlignede Ruben Bagger dog sikkert fra tæt hold. I resten af kampen pressede Brøndby på for en afgørelse men formåede ikke at passere Kaj Stefansen i FCM målet yderligere.
Kvartfinalerne ser således ud som følger:
Køge - OB
FCK -
Uafgjort mod Silkeborg
Brøndby fik en mareridtsstart i dagens anden puljekamp mod Silkeborg da bolden allerede efter 49 sekunder spil sneg sig over stregen bag Kim Drejs, sendt derind af....Kim Drejs. En tilbagelægning fik Drejs ikke kontrol over og så stod det pludselig 0-1. Brøndby satte sig dog hurtigt derefter på kampen men der skulle gå yderligere 5 minutter før Martin Smith fortjent udlignede fra en spids vinkel. I kampens sidste minutter havde Mads Junker chancen for at afgøre men i stedet for at afslutte selv spillede han uselvisk på tværs til Niznik som blev forhindret i afslutning af en heroisk kæmpende Silkeborg forsvarer. Bedste Brøndbyspiller endnu engang Martin Smith mens unge Thomas Kahlenberg også viste lovende takter.
Brøndby indledte årets udgave af B.T. Cup med en sikker 3-0 sejr mod Esbjerg. Allan Olesen bragte Brøndby foran 1-0 efter en god tur op ad midten hvorefter han med en højre yderside hamrede bolden i mål i det lange hjørne. Niznik gjorde det til 2-0 med lidt over minut tilbage da han alene med målmanden koldt sendte bolden i mål. Anders Rasmussen lukkede kampen definitivt da han med en firsttimer hamrede bolden i mål efter godt forarbejde af blandt andet Mads Junker. Martin Smith fortsatte de flotte takter fra tysklandsturneen og var Brøndbys bedste mand.
Udover Esbjerg er Fc Midtjylland og Silkeborg i Brøndbys gruppe.
Brøndbys trup:
Kim Drejs
Martin Smith
Mikkel Jensen
Ruben Bagger
Rafal Niznik
Søren Krogh
Thomas Kahlenberg
Anders Rasmussen
Allan Olesen
Kenneth Larsen
Mads Junker