Nyt fra Costa Del Sol

20.02.2002 00:00

Ja nu er det ganske vist, solen skinner og temperaturen stiger. Efter gårsdagens kamp, hvor Krister måtte lade sig udskifte 10 minutter inde i 2. halvleg, ser det desværre ud til at han er blevet skadet. Hvor alvorligt ved vi ikke, men vi sender ham hjem i dag så han kan blive undersøgt og behandlet hjemme, ellers ser alle øvrige ud til at have det godt. Her til morgen bestod træningen af en løbetur langs med stranden, og så blev der spillet fodtennis på stranden neden for hotellet. Der blev kæmpet på livet løs, og finaleholdene var Peter Degn, Magnus Svenson, Mads Jørgensen og Mattias Jonson mod Dan Anton Johansen, Per Nielsen, Martin Smith og Auri Skarbalius. I finalen var der dog aldrig tvivl om resultatet som endte med 11 - 6 sejr til det svensk / jyske hold.

I eftermiddag står den så på 1 1/2 times træning igen på træningsbanen.

Da vi kom i går efter kampen var tilbage på hotellet havde vi fået gæster nemlig Esbjerg der har valgt at 'knække' hjemturen over således at de i går kørte fra Cadiz hertil for så i dag at flyve hjem til Kastrup og så videre i bus til Esbjerg. I øvrigt har Esbjerg spillet mod Amica og tabt, og deres indtryk er, at Amica er et godt hold der kan blive svære at spille mod

Vores kamp mod Amica Wronki er rykket et halv time således at starttidspunktet er kl. 16.00 og ikke som annonceret kl. 15.30. Vi vil ligeledes liveopdatere denne kamp så følg med her på hjemmesiden.

Ja nu er der noget ved at være ved Costa Sol - skyfri himmel og solen varmer poolen op. Nå, men nok om det, nu er det siesta, tid til afslapning.