Kenneth Larsen efterudtaget

11.02.2002 00:00

Brøndby IFs unge venstreback Kenneth Larsen gør sine to holdkammerater Allan Olesen og Mads Junker selskab når U-20 landsholdet onsdag i næste uge møder Tyrkiet i Izmit. U-20 landstræner Flemming Serritslev havde oprindeligt ikke udtaget Kenneth Larsen da han besluttede kun at tage 16 mand med til Tyrkiet men da der mandag indløb et afbud blev Kenneth således efterudtaget.