Foldgast dobbelt målscorer

02.02.2002 00:00

Dagens træningskamp mod norske Lyn endte med en komfortabel 2-0 sejr efter 0-0 ved pausen. Første halvleg var en ganske lige affære hvor Brøndbys opspil momentvist var ganske fornuftigt men hvor Lyn var mere direkte og skabte en del gode chancer. Brøndby sluttede dog halvlegen flot og pressede Lyn helt tilbage foran eget felt i de sidste fem minutter inden pausefløjtet uden dog at få bolden i nettet.

Anden halvleg formede sig i perioder som en Brøndbyopvisning i hurtigt og kvikt kombinationsspil. Allerede 1 minut inde i halvlegen blev Peter Foldgast sendt i dybden midt for mål hvorpå Foldgast nettede sikkert. Der stod også Peter Foldgast på 2-0 målet da han hamrede en frispilning fra Peter Madsen i mål uden skyggen af chance for målmanden. Udover de to scoringer burde Brøndby have nettet yderligere et par gange men manglende træfsikkerhed og flot keeperspil af Lyns målmand gjorde at kampen endte 2-0.

Startopstilling Brøndby:

Mogens Krogh
Martin Smith
Per Nielsen
Allan Ravn
Auri Skarbalius
Thomas Lindrup
Magnus Svensson
Kim Daugaard
Rafal Niznik
Peter Madsen
Mattias Jonson

Udskiftninger:
46: Lindrup ud, Foldgast ind
46: Ravn ud, Kenneth Rasmussen ind
46: Martin Smith ud, Dan Anton Johansen ind
46: Magnus Svensson ud, Krister Nordin ind
46: Kim Daugaard ud, Mads Jørgensen ind
60: Per Nielsen ud, Allan Ravn ind