Dommerlinie

28.02.2002 00:00

Hvert år før ligaen genoptages efter vinterpausen får Brøndby IFs førsteholdstrup på klubbens initiativ besøg af en dommer som redegør for især sæsonens dommerlinie men også generelle retningslinier for at spillernes sikkerhed, kampenes underholdningsværdi og ånden bag fodboldloven tilgodeses.

I dag, torsdag, havde Brøndby IF således besøg af dommer Emil Laursen som mellem dagens to træningspas redegjorde for dommerlinien. Det blev indskærpet spillerne at dommerne i år især vil skride hårdt ind overfor såkaldt utilladelig spillemåde. Der vil blive fokuseret på at riven i trøje, bukser og arme med det formål at sinke eller hindre modstandernes opspil altid skal straffes med en advarsel samt at der skal slås ned på høje albuer, forsætlige såvel som uforsætlige.