Rundt om Auri, Del 2

Vi fortsætter her interviewføljetonen med Årets Spiller i Brøndby IF, Auri Skarbalius.

2002 har været år, der har budt på mange omvæltninger i Brøndby IF, og Auri har bestemt også været påvirket af omvæltningerne.

- I foråret skete der meget. Den ene dag er man den bedste, og den næste dag er man slet ikke. Det kan også ske som hold, og det gjorde det for os i foråret. Der skete mange ting i foråret, både trænerskifte og systemskifte. Oven i det skulle jeg også selv skifte plads. Når der sker så mange skift, når man ikke at blive 100% klar; alle ting tager tid.

Da folk blev bange

Tom Køhlert overtog trænerroret midt i forårssæsonen. Et trænerskift, der bl.a. sendte Auri fra venstre til højre.

- Jeg ved ikke, om det altid er en god idé at sammenligne trænere. Journalister er glade for at gøre det. Trænerskiftet var dog godt for mig personligt, fordi jeg kom over i højre side, og det var vel også meget godt for holdet; vi vandt i hvert fald flere kampe og vandt mesterskabet. Det vigtigste ved trænerskiftet var nok den psykologiske side af sagen. Vi fik alle sammen lov til at tage presset af os selv. Vi lagde alle sammen et stort pres på os selv; folk blev bange, turde ikke at tage initiativ.

- Da Tom Køhlert tog over, sagde han, at vi bare skulle spille fodbold og ikke tænke for meget over tingene. Vi vidste, at vi var gode fodboldspillere, og det viste vi igen, så psykologisk var trænerskiftet vigtigt. Vi vandt mesterskabet; vi var glade ? det er svært at beskrive. Der går tit nogle år, før man rigtigt forstår, hvor sjovt og hvor vigtigt det var. Man kan godt spille en god sæson og blive 2?er; men der er ikke nogen, der husker 2?erne om nogle år ? så kan folk kun huske vinderne.

Foråret var af svingende kvalitet, men endte godt. Efteråret bød på endnu et trænerskifte, da Michael Laudrup overtog cheftrænerposten med John Faxe Jensen som assistent. Efteråret har dog også været af svingende kvalitet, i hvert fald resultatmæssigt.

- For mig selv synes jeg, at efteråret er gået ganske godt. Jeg synes, at holdet og jeg selv spiller mere og mere fodbold. Jeg synes, at det er en sjovere måde at spille fodbold på. Alle får lov til at spille og tør at tage initiativ. Vi træner med bold hele tiden, og hvis nogle ting er lykkedes 2-3 gange til træning, tør man også lave dem i kamp. Jo mere vi træner med bold, jo mere selvtillid får vi med bolden.

- Jeg er blevet mere glad for at spille, både til træning og kamp. Jeg kan mærke, at jeg glæder mig til at komme til både træning og kamp. Vi løber også til træningen; men det er altid med bold. Det er også hårdt nu, og man giver sig 100%. Almindeligt intervalløb er hårdt og kedeligt; men hvis man i stedet laver intervalspil med bold, er det sjovere. Man kæmper for at vinde, og man fortsætter med at give sig, fordi man vil vinde.

Den offensive stil

Det er ikke bare træningen, men også spillet i kampene der er blevet ændret en del.

- Vi er blevet meget mere offensive. Resultaterne har været op og ned. Der har været gode kampe, hvor alt er lykkedes; men der har også været kampe, hvor tingene ikke er lykkedes for os, hvor vi har tabt bolden midt på banen, og modstanderne har straffet os for den offensive stil.

- Vi skal være bedre til at håndtere de situationer, hvor vi taber bolden midt på banen, så de ikke kommer til at koste mål. Vi skal få lagt et hurtigt pres på modstanderne, så vi kan vinde bolden tilbage. Generelt synes jeg dog, at tingene har fungeret godt.

Resultaterne i de internationale kampe blev heller ikke helt, som vi havde håbet.

- Ude mod Rosenborg spillede vi en ok kamp. Det var ikke meget godt; men det var ok på udebane. De havde heldet og fik scoret et mål. På hjemmebane spillede vi godt ind til de fik scoret. Vi forsøgte stadig at tro på det; men det var alligevel ikke det samme som ved 0-0. De var et klogere hold. De stod rigtigt, de havde nogle dygtige og erfarne spillere, der kunne holde på bolden, når det var det, der skulle til, og så udnyttede de deres chancer.

- Ude mod Levski Sofia spillede vi dårligt. Vi mistede for mange bolde og markeringer, og så var de gode til at score på deres chancer. I hjemmekampen skulle vi score 3 gange; men de fik et hurtigt mål, og så kom vi til at spille op ad bakke.

Auri ser dog meget positivt på den samlede udvikling i efteråret.

- Jeg synes, at det er gået rigtigt godt med den spillemæssige udvikling. Vi har fået mange unge ind på holdet, og de bliver bedre og bedre. Vi har fået flere spillere, der kan tage initiativ. Det bliver endnu bedre, når de unge får mere erfaring.

- Vi skal turde at spille. Jeg synes, at forskellen har været tydelig. Når vi har ført 1-0, har folk ikke turdet så meget, ved 3-0 har alle turdet spille. Alt i alt synes jeg, at vi har vist noget offensivt spil med mange folk på modstandernes halvdel. Vi har scoret mange mål i Superligaen; men vi er nok også den klub, der har brændt flest chancer.

Sport døgnet rundt

Mange fodboldspillere forsværger, mens de endnu er aktive, at de vil være trænere; men sådan har Auri det ikke.

- Jeg vil gerne blive inden for fodbolden, når jeg stopper som spiller på et tidspunkt. Jeg vil gerne prøve, om det at være træner er noget for mig. Min far er håndboldtræner, og når jeg er sammen med ham, kan vi snakke om sport 24 timer i døgnet. Jeg kan godt lide at tænke og analysere fodbold og se på, hvordan man kan udvikle spillet og spillerne.

Når faderen nu er håndboldtræner ville det vel have været nærliggende, at sønnen også slog sig på håndbold?
- Jeg nåede også at komme med til håndboldtræning; men der var en masse store drenge, så jeg ville hellere spille fodbold, og det gjorde jeg hele tiden.

Tjek Auris SpillerProfil

Tredje del i morgen...