Sæsonen åbnet med sikker sejr
01.08.2002 00:00
Mens Brøndbys herrer foran 13.000 tilskuere vandt 1-0 over Dinamo Tirana på Brøndby Stadion måtte damerne tage til takke med de noget mere ydmyge forhold på bane 2 da de onsdag aften åbnede en ny sæson med at besejre Vejle med 4-0.
Jannie Lund Johansen bragte Brøndby foran i første halvlegs 23. minut hvilket blev eneste scoring før pausen. I anden halvleg blev tingene for alvor sat på plads da Anna Jørgensen i løbet af halvlegens første 10 minutter nettede to gange og dermed i realiteten lukkede kampen. Cecilie Frandsen lukkede og slukkede i sidste spilleminut og gjorde det dermed til slutresultatet 4-0.