Mikkel Jensen og Søren Krogh udlejet for efteråret
31.08.2002 00:00
På den sidste transferdag har der været travlt i administrationen på Brøndby Stadion. Der er indgået 2 lejekontrakter med 2 af klubbens spillere.
Søren Krogh er udlejet til Boldklubben Frem- tophold i 1.division og tiltræder med øjeblikkelig virkning.
Mikkel Jensen er ligeledes udlejet og tiltræder med øjeblikkelig virkning i sin nye klub, der imidlertid har ønsket at præsentere ham på hans nye hjemmebane i morgen. Derfor afventer vi naturligvis denne offentlliggørelse.
Såvel Søren Krogh som Mikkel Jensen er udlejet for resten af året 2002.
'Mikkel og Søren er unge talentfulde spillere, der har behov for at komme til at spille kampe for at fortsætte deres udvikling' udtaler Per Bjerregaard 'derfor er vi tilfredse med, at de begge kommer til gode klubber, og jeg er sikker på, at de nok skal indfri forventningerne i nye omgivelser.'