Garbo opvarmning for Joe Cocker
02.08.2002 00:00
Energi, passion og tæt samspil - ord der karakteriserer den nye københavnske trio Garbo, der efter at have været aldeles uundgåelige på P3, med den perlende single 'You Cry Sometimes', indtager Brøndby Stadion som opvarmning til Joe Cocker den 24. august.
Garbo er popsange spillet med rockmusikkens nerve og kant. Stærke og iørefaldende sange - med inspiration hentet fra den bedste engelske og amerikanske rock og pop, fra 60erne til idag.
Opkaldt efter den legendariske og hemmelighedsfulde svenske skuespillerinde, er Garbo et spændende nyt bekendtskab på den danske scene og udsender i oktober deres første album 'Fields'