Fortjent sejr mod AB

20.08.2002 00:00

Brøndby IF fik en god start på reserveholdsturneringen da det mandag aften blev til en fortjent 3-1 sejr over AB på udebane.

Brøndby fik en ønskestart og bragte sig i løbet af kampens første 22 minutter foran 2-0. Efter 12 minutter tog Rafal Niznik en tur på højrekanten og smækkede bolden på tværs af feltet hvor Søren Krogh modtog bolden og scorede sikkert og 10 minutter senere eksekverede Rafal Niznik et straffespark begået mod Mads Junker til 2-0.

AB fik dog hurtigt reduceret til 1-2 og derefter var det sparsomt med tilbud frem til pausen.

I anden halvleg blev der igen lukket op for posen og allerede efter tre minutter blev Rafal Niznik spillet fri hvorefter han søgte ind i feltet og tordnede bolden på stolpen hvorfra den gik i spil igen.

AB havde også deres tilbud, primært skabt af den driblestærke Mohamed Zidan, men Brøndbys forsvar og keeper er Ankergren fik i fællesskab holdt ABs score nede på en enkelt.

Et kvarter inde i anden halvleg blev Kenneth Larsen skiftet ind i stedet for Niznik og Kenneth Larsen gav hurtigt adskillige prøver på sin kunnen. Efter bare to minutter på banen sendte han Søren Krogh afsted på højrekanten med en glimrende aflevering hvorefter Krogh afleverede ind i feltet hvor Junker lagde den til rette for Kenneth Larsen som fik sendt en solidt skud afsted men keeperen klarede.

Tre minutter senere fik Søren Krogh endnu en drømmeaflevering af Kenneth Larsen som spillede ham helt fri men Søren Krogh afsluttede lige på keeperen.

Ronnie Bendtsen blev efter et kvarter af anden halvleg flyttet ud på venstrekanten fra sin plads på den centrale midtbane og fik lynhurtigt vist gode offensive takter. Meget boldsikre og fodrappe Bendtsen slap adskillige gange afsted på sin kant og 20 minutter før fuld tid burde det havde givet udbytte da hans perfekte indlæg ind i feltet blev mødt af Mads Junker som lagde bolden skråt tilbage til Peter Foldgast som i fri position dog ikke fik fart på sin afslutning hvorefter keeperen klarede.

Tre minutter senere var der dog gevinst efter endnu en god Ronnie Bendtsen aktion. Bendtsen slap fri i venstre side efter et fremragende skift af Thomas Hansen og smækkede knaldhårdt bolden ind i feltet hvor bolden ramte en AB-forsvarer og sejlede i mål uden chance for keeperen.

Brøndby kørte derefter kampen stille og roligt hjem men Peter Foldgast var dog tæt på at øge til 4-1 da han fem minutter før tid helflugtede bolden på underkanten af tværliggeren efter et godt gennembrud og efterfølgende indlæg af Fatih Kirik på højrekanten.

Startopstilling:

er Ankergren

Ronnie Tygesen - Dan Anton Johansen - Thomas Hansen - Dennis Cagara

Rafal Niznik - Allan Ravn - Ronnie Bendtsen - Søren Krogh

Mads Junker - er Lorentzen

Mål:

12. 1-0 Søren Krogh
22. 2-0 Rafal Niznik (str)
25. 2-1
71. 3-1 Selvmål

Udskiftninger:

46. er Lorentzen ud, Peter Foldgast ind
60. Rafal Niznik ud, Kenneth Larsen ind
72. Allan Ravn ud, Fatih Kirik ind
74. Ronnie Bendtsen ud, Søren Larsen ind