Decimeret hold
21.08.2002 00:00
Det er et stærkt decimeret hold som Brøndby IFs dametræner Peder Siggaard har at arbejde med i disse dage. Hele ti spillere er nemlig indkaldt til landsholdstjeneste, 6 på A-landsholdet og 4 på U-19 landsholdet som for tiden spiller VM i Canada.
Tre af de fire U-19 landsholdsspillere fik således spilletid da Danmark tirsdag besejrede Nigeria med 2-1. Malene Olsen, Ditte Larsen og Cecilie Pedersen startede inde mens Cecilie Frandsen sad på bænken kampen ud. Næste kamp er på torsdag hvor Danmark møder Japan.