Brøndby IF skal til Bulgarien

30.08.2002 00:00

Lodtrækningen til første runde af årets UEFA CUP magede det således at Brøndby IF skal prøve kræfter mod de bulgarske mestre og pokalvindere fra Levski Sofia. Levski Sofia blev slået ud af Champions League af Dynamo Kiev via 0-1 nederlag såvel ude som hjemme og måtte ligesom Brøndby IF tage til takke med UEFA Cup'en.

Brøndby IFs cheftræner Michael Laudrup var efter lodtrækningen nogenlunde tilfreds:

- På forhånd ville jeg gerne undgå CSKA Moskva og Legia Warszawa og det ønske fik jeg opfyldt. Levski Sofia er som alle østhold svære at spille mod på udebane men over to kampe vurderer jeg os til at være favoritter til at gå videre.

Første kamp spilles i Sofia den 19. september og returkampen spilles på Brøndby Stadion den 3. oktober.