Thomas Hansen i truppen
30.04.2002 00:00
Da cheftræner Tom Køhlert efter dagens træning udtog 16- mandstruppen til morgendagens kamp mod Viborg var der et spændende nyt navn i hatten. Thomas Hansen, som rykkede op som senior ved årsskiftet, er en spiller hvis kvaliteter cheftræneren kender til bunds da han så sent som i efteråret trænede under ynglingetræner.... Tom Køhlert. Thomas Hansen har tidligere været inde omkring førsteholdet da han i efteråret var i truppen til hjemmekampen mod Varteks men har stadig debuten til gode.
Magnus Svensson fik et skrub i søndagens kamp mod AB og trods intensiv behandling lykkedes det ikke at få den hårdtarbejdende svensker klar til morgendagens opgør mod Viborg. Til gengæld er en anden af Brøndbys svenskere, Krister Nordin, med igen efter at have siddet over mod AB på grund af karantæne.
Nye i truppen udover Krister Nordin og Thomas Hansen er Søren Krogh, Anders Rasmussen og Mads Junker. Ud glider Dan Anton Johansen, Peter Foldgast og Rafal Niznik som alle startede på bænken i søndags.
Truppen:
Mogens Krogh
Krister Nordin
Per Nielsen
Allan Ravn
Kim Daugaard
Peter Madsen
Mattias Jonson
Mads Jørgensen
Ruben Bagger
Søren Krogh
Auri Skarbalius
Anders Rasmussen
Thomas Lindrup
Mads Junker
Kim Drejs
Thomas Hansen