Storsejr til DS
27.04.2002 00:00
Efter et par triste nederlag i de sidste to DS-kampe kom der i dag andre boller på suppen da stakkels B 1908 blev nedsablet med hele 13-0 på egen bane. Trods de voldsomme cifre gik der 24 minutter af kampen inden Brøndby fik scoret kampens første mål ved Mikkel Jensen som dermed fik et fantastisk comeback efter sin lange skadespause. I første halvlegs sidste 10 minutter eksploderede kampen i et rent målorgie hvor Mads Junker og Søren Krogh med hver to mål samt Thomas Kahlenberg med et enkelt sørgede for halvlegsstillingen 6-0 til de blå-gule.
Efter halvlegspausen fortsatte Brøndby hvor de slap i første halvleg. Mads Junker åbnede scoringen efter 10 minutters spil i anden halvleg og bragte dermed sin total for kampen op på tre, derefter nettede Thomas Kahlenberg til 8-0 hvorefter Anders Rasmussen med tre hurtige mål ville have scoret vaskeægte hattrick hvis det ikke Søren Krogh havde 'ødelagt' det med en scoring indimellem. Fatih Kirik afsluttede nedslagtningen med at nette til slutstillingen 13-0 med 2 minutter tilbage af ordinær tid.
Fantastisk flot kamp af det unge Brøndbymandskab som kampen igennem holdt dampen oppe og reducerede B 1908 til statister i en forrygende opvisning i flot positionsspil. Cheftræner Tom Køhlert får et positivt problem når han skal udtage truppen til onsdagens opgør mod Viborg.
Startopstilling:
er Ankergren
Ronnie Tygesen - Thomas Hansen - Joachim Bjerg - Kenneth Larsen
Jonas Kamper - Mikkel Jensen - Thomas Kahlenberg - Anders Rasmussen
Mads Junker - Søren Krogh
Mål:
24. 1-0 Mikkel Jensen
35. 2-0 Thomas Kahlenberg
36. 3-0 Søren Krogh
38. 4-0 Mads Junker
41. 5-0 Mads Junker
42. 6-0 Søren Krogh
54. 7-0 Mads Junker
58. 8-0 Thomas Kahlenberg
65. 9-0 Anders Rasmussen
66. 10-0 Søren Krogh
68. 11-0 Anders Rasmussen
77. 12-0 Anders Rasmussen
88. 13-0 Fatih Kirik
Udskiftninger:
60. Thomas Kahlenberg ud, Hans Mathiesen ind
70. Mads Junker ud, Oumar Barro ind
70. Mikkel Jensen ud, Fatih Kirik ind