SAKAMOTO samarbejde med B.T.

05.04.2002 00:00

Brøndby IF´s marketingselskab SAKAMOTO har indgået et samarbejde med dagbladet B.T. omkring koncepterne Eventtur og BIFKIDS.

SAKAMOTO´s direktør Jan Amtrup siger om aftalen:

- SAKAMOTO har sammen med vores samarbejdspartner Outbox indgået aftalen med B.T., der løber de næste to år. B.T. bliver sponsor og mediepartner på Eventtur og BIFKIDS. Det betyder, at B.T. via annoncer og redaktionel omtale vil være med til at promovere disse tiltag, der også har Codan og Adidas som sponsorer.'

- Jeg ser det som et positivt tiltag fra B.T., og vi glæder os meget til dette samarbejde. På en tur rundt til en række SAS-liga klubber i Danmark har vi modtaget en særdeles positiv modtagelse, og Eventtur kan derfor om kort tid tages med til Brøndby IF´s udebaneture.