Olesen og Larsen fik spilletid
17.04.2002 00:00
Da Danmarks U-21 landshold tirsdag spillede venskabskamp mod Grækenland på Odense stadion var det med to Brøndby spillere på holdet. Den 19-årige Allan Olesen spillede en flot første halvleg og havde flere gode aktioner som højre back i sin første optræden på U-21 landsholdet. Allan Olesen blev skiftet ud i pausen. Også Brøndby IF's venstre back Kenneth Larsen fik spilletid i gårsdagens opgør da han efter en times spil blev sendt på banen i stedet for Dennis Sørensen.
Danmark tabte landskampen 2-3.