Mads: 'Ikke alvorligt'
11.04.2002 00:00
Mads Jørgensen måtte lade sig skifte ud af gårsdagens kamp efter at være ramlet sammen med Erik Boye i AGF-målet men regner med at være klar igen når Brøndby tager imod FC Midtjylland på søndag:
- Jeg fik et slag på knæet i sammenstødet med Erik Boye men det er ikke noget alvorligt så på trods af at jeg stadig har en del smerter regner jeg med at træne med igen i morgen eller lørdag og er således også klar til søndag.
Også Krister Nordin måtte springe dagens træning over men regner ligeledes med at være på træningsbanen igen i morgen:
- Jeg fik en del slag på den ankel som netop er blevet skadesfri så for ikke at tage chancer besluttede jeg at blive inde i dag. Jeg træner med igen i morgen og er klar til søndag.
Mogens Krogh fik under opvarmningen til kampen i går problemer med den ene læg og måtte overlade pladsen i målet til Kim Drejs:
- Jeg løb og varmede og da det begyndte at stramme til selvom jeg ikke lavede noget der burde kunne anstrenge læggen. Heldigvis er der ikke tale om en decideret fiberskade så jeg håber på at intensiv behandling vil gøre mig klar til træning på lørdag.