Genvalg til Madsen

09.04.2002 00:00

Da landstræner Morten Olsen i dag udtog truppen til landskampen mod Israel, som spilles onsdag den 17. april, var Peter Madsen igen blandt de udvalgte. I tilfælde af spilletid til Peter Madsen bliver det hans fjerde optræden i rødt og hvidt.

Også U-21 landsholdet får glæde af Brøndbyspillere idet Mads Jørgensen og Allan Olesen begge er udtaget til kampen mod Grækenland som afvikles dagen før Israel-kampen.