Bustur til pokalfinalen
19.04.2002 00:00
Årets pokalfinale for damer bliver et opgør mellem to af Danmarks stærkeste hold, Brøndby IF og Fortuna Hjørring. Kampen spilles på Odense Atletikstadion fredag den 26.april, Store Bededag, klokken 13:00 og for at sikre at Brøndbyspillerne får optimal støtte til at sikre klubben den første guldmedalje på damesiden, arrangeres der bustur til kampen for alle interesserede. Busturen fra Brøndby til Odense Atletikstadion og retur efter kampen koster 100 kroner og billetter kan rekvireres i Brøndby Shoppen fra mandag formiddag. Der er gratis adgang til selve pokalfinalen.