Svensson med igen

04.09.2001 00:00

Tirsdagens formiddagstræning blev gennemført med et noget reduceret antal spillere. Fem spillere - Peter Madsen, Mogens Krogh, Mads Jørgensen, Mattias Jonson og Auri Skarbalius - er med diverse landshold og desuden plejer en del spillere småskavanker. Magnus Svensson og Oumar Barro deltog for første gang i et stykke tid for fuld kraft men har dog begge et stykke vej til topformen. Kenneth Rasmussen der måtte udgå med et skrub i gårsdagens Øresund kamp mod Lyngby stod over i dag men skulle være i klar igen i morgen. Allan Ravn fik ligeledes et skrub i gårsdagens kamp og deltog ikke i træningen men løb istedet en tur.

Efter en pause til spisning og hvil står den igen på træning når dagens andet træningspas løber af stablen fra klokken 14:30

Magnus deltager igen i træningen

Anders Rasmussen og Søren Krogh på vej til omklædningsrummet