Sejr til DS
02.09.2001 00:00
Brøndby IF's Danmarksserie-mandskab revancherede sig i går på udebane for sidste rundes hjemmebanenederlag til Slagelse. Modstanderen var AB70 der måtte se sig besejret med 2-1. Målscorerne for Brøndby IF var Søren Krogh og er 'Mini' Jensen.
Med sejren i går sikrede Brøndby-spillerne sig deres tredje udebanesejr i lige så mange forsøg. Statistikken på hjemmebane ser desværre ikke tilsvarende god ud. Her er det blevet til nederlag til de tre kampe holdet her har spillet - først til B1908, siden til Roskilde og senest til Slagelse. Næste hjemmekamp står mod Køge Boldklub den 15. september kl. 15 på bane 2.
Næste gang Brøndby-reserverne optræder på grønsværen, finder sted på udebane, og modstanderen er Esbjerg fB. Kampen spilles den 8. september kl. 13.