Rudbæk: Højere bundniveau

07.09.2001 00:00

Både AaB og Brøndby har haft en fantastisk start på sæsonen, og begge klubber har 15 point efter de førsteseks spillerunder. Derfor er der lagt op til et ægte topopgør søndag på Aalborg Stadion.

Brøndby har de første spillerunder fået stor ros for flot og sprudlende angrebsfodbold, mens AaB har ikke fået helt samme ros; men de to klubbers pointhøst er imidlertid den samme. AaBs træner, Peter Rudbæk, mener dog heller ikke, at hans hold har spillet prangende 90 minutter i alle kampe:

- I starten af turneringen er det altid svært at vide, om det bliver godt eller skidt. Det varer altid lidt, før holdet finder en rytme. Her i starten har vores spil været af svingende kvalitet. Vi har også været ramt af en del skader; men vi har da spillet gode halvlege. Resultatmæssigt kan jeg dog kun være tilfreds. 15 point iseks kampe er fantastisk, og jeg tør godt at love, at hverken AaB eller Brøndby kan holde det snit over en hel sæson. Jeg regner dog med, at vi spillemæssigt bliver endnu bedre, når alle mand er klar.

Man skal også se på, hvem vi har mødt. Vi har haft udekampe i Aarhus, Odense og Vejle, og i de kampe har vi hentetni point. Jeg er meget tilfreds med sejre i de tre udekampe, for det er mod hold, som, man regner med, primært skal hente sine point på hjemmebane. Hjemme har vi fået vores hidtil eneste nederlag i kampen mod AB; men det var også vores første nederlag på hjemmebane siden 1. oktober 2000. Af vores sidstefem kampe i foråret vandt vi de fire, så vi er inde i en god stime.

I hvert fald pointmæssigt har AaB klaret sig væsentligt bedre end sidste sæson, og det har Peter Rudbæk en fornuftig forklaring på.

- Selv om vi hverken har spillet sprudlende eller været overlegne, så er forskellen i forhold til sidste sæson, at vi har fået et højere bundniveau. Sidste år tabte vi ofte 1-0 i de kampe, hvor tingene ikke fungerede, mens vi i år har vundet. Det er også det, der er kendetegnende for et tophold, at vi ofte får noget ud af det. Det er en balancegang; alle hold forsøger at finde skæringspunktet mellem effektiv og attraktiv fodbold.

Peter Rudbæk medgiver dog også, at købet af den estiske angriber Indrek Zelinski, der er topscorer i Superligaen, har været en medvirkende årsag til fremgangen.

- Zelinski har haft stor betydning for os. Han har scoret i fem af vores kampe, og det er af stor betydning, at hans scoringer har været jævnt fordelt. Desuden er det forskellige mål, han har scoret: Det har været med højre, med venstre, med hovedet, i feltet og sidste gang var det næsten fra midten af. Da jeg så ham spille i Estland, var jeg ikke i tvivl; men det er alligevel overraskende, at han har klaret det så godt. Jeg tror roligt, jeg kan sige, at vi på søndag i Aalborg kan præsentere Superligaenstre største offensive profiler: Indrek Zelinski, Mads Jørgensen og Peter Madsen.

Uden at fornærme nogen, f.eks. Ruben Bagger, så synes jeg, at detre har været de største offensive profiler. Måske skal jeg ikke glæde mig over konkurrenternes fremgang; men Mads Jørgensen, har jeg altid vidst, var en god spiller, og da jeg inden sæsonstarten blev bedt om at pege på en spiller, der kunne blive årets komet, pegede jeg for en gangs skyld ikke på Peter Madsen. Jeg har ellers peget på Peter Madsen flere gange tidligere, hvor det hele er blevet ødelagt af skader, så jeg turde ikke pege på ham denne gang.

Søndagens kamp på Aalborg Stadion kan man uden at blinke kalde en topkamp, og Peter Rudbæk regner heller ikke med at det bliver en kedelig 0-0-kamp.

- Jeg håber, det bliver en topkamp med underholdning. I vores seneste hjemmekampe mod Brøndby har der været ramasjang på Aalborg Stadion, mens Brøndby i højere grad har styret kampene på Brøndby Stadion. Jeg tror ikke kampen ender 0-0. Brøndby er også et hold, der har scoret mange mål. Meget af kampens forløb kommer til at afhænge af, hvem der får det første mål. Da Esbjerg spillede på Aalborg Stadion lå de meget højt på banen, og vandt vi en heldig sejr på 2-1. Da de spillede mod Brøndby lå de også meget højt på banen, og det endte med 0-7. Den slags kan ske i fodbold, og så kan forskellen mellem de to hold komme til at se meget større ud, end den i virkeligheden er. Den slags kan også ske på søndag i Aalborg, og det kan gå i begge retninger.