Kenneth Larsen i SpillerChat i aften

10.09.2001 00:00

I aften har du mulighed for at 'møde' en af de mindre kendte Brøndby-spillere i SpillerChat på brondby.com. Kenneth Larsen - et af de store forsvars- og midtabanetalenter i Brøndby - sætter sig kl. 20 bag tastaturet klar til at besvare dine spørgsmål.

Kenneth er flere gange blevet nævnt som arvtager til pladsen som venstre back på liga-holdet - en plads som dog synes umulig at fraviste Auri Skarbalius netop nu, og en plads som også Martin Smith lægger billet ind på.

Den 20-årige midtbanespiller har stadig sin liga-debut til gode, men er dog fast mand på Brøndbys Danmarksserie-hold hvor han indtager en mere offensiv rolle end den han måske er tiltænkt i liga-sammenhæng.

I aften har du chancen for blandt andet at høre hvordan det er at være talent i Brøndby IF og om kampen for at komme i cheftræner Åge Hareides søgelys.

Vær klar kl. 20 her på brondby.com

SpillerProfil: Kenneth Larsen