Opsang

25.10.2001 00:00

Før torsdagens formiddagstræningspas deltog spillere og trænere i et møde for at rense luften efter den skuffende indsats i gårsdagens pokalnederlag til OB. Åge Hareide lagde ikke skjul på at indsatsen onsdag var alt andet end acceptabel.

- I 50 minutter spiller vi glimrende fodbold hvor vi nærmest spiller OB ud af banen, men lige så snart vi scorer til 1-0 tror spillerne at sejren er hjemme og at de kan holde op med at kæmpe og det bliver straffet på dette niveau. At der bliver lavet fejl kan jeg acceptere, fejl kan man arbejde på at få rettet, men indstillingen og arbejdsindsatsen skal altid være 100% når man er professionel og det var ikke tilfældet i går.

Den efterfølgende træning bar i høj grad præg af at spillerne havde hørt efter. Der blev kæmpet og tacklet igennem så det gnistrede, der blev ikke scoret nogen nemme mål den formiddag.

Straffe til grønt hold - Mads Jørgensen står klar til at eksekvere

'Lad Dan Anton sparke straffet' lød tilråbene fra tilskuerpladserne