DS: Uafgjort mod Holbæk

08.10.2001 00:00

Mens Superligaen lå stille i denne weekend spillede Danmarksserieholdet uafgjort 1-1 i en chancefattig kamp mod Holbæk B&I. Kampen i sig selv var en smule skuffende - de to hold kæmpede meget om midten af banen, og det blev derfor ikke angriberne vi så mest til. Dog havde Holbæk to friløbere i 1. halvleg hvor de sparkede den ene over (en chance lig Gravesens hvor han løftede den ind til 3-0 mod Island), den anden klarede er Ankergreen.

Brøndby havde langt det meste af spillet, men kom ikke nok igennem. En offensiv mand som Anders Rasmussen lå meget langt tilbage, nærmest i samme rolle som Nordin har på førsteholdet. Forsvaret gjorde det generelt godt, specielt skilte Kenneth Larsen sig godt af med bolden.

Holbæk-frispark uden for Brøndby-feltet.

I 2. halvleg var det stadig meget lidt ophidsende - indtil Barro i 86. minut scorer, da der er klumpspil efter et Brøndby-hjørnespark.

Så syntes sejren sikker - måske ikke helt fortjent, men hvem husker det bagefter. Men nej, i overtiden får Holbæk frispark lidt uden for straffesparksfeltet, og selv om Ankergreen har hænderne på bolden, kan han ikke holde det hårde skud der går ind via stolpen.

Brøndby kunne med en sejr have mindsket afstanden til førende Køge tilfire point (hvor Brøndby endda har kamp til gode). Nu er der seks points op.