Dagens træning

05.10.2001 00:00

Brøndby IFs førsteholdstrup består af 29 mand men kun 14 spillere deltog i fredagens formiddagstræning på bane 3 bag klubhuset. Udover Madsen, Bagger, Jørgensen, Danton og Mattias som er fraværende på grund af landsholdstjeneste, måtte Åge Hareide se bort fra hele ti småskadede spillere.

Men selvom over halvdelen af truppen ikke deltog i træningspasset, var træningen alligevel af høj intensitet. Åge Hareide har nemlig sin egen måde at motivere sine spillere på, del spillerne op på to hold og lad træningen være én lang konkurrence hvor det tabende hold bliver 'straffet' med spurttræning efter træningen. Som de konkurrencemennesker spillerne er, er der således statsgaranti for en 100 % indsats af samtlige spillere.

Mikkel Jensen hamrer bolden ind bag Mogens Krogh men det var ikke nok til at vinde skud konkurrencen

Det tabende hold i fuld fart mens vinderholdet hygger sig i baggrunden