Dagens træning

02.10.2001 00:00

Tirsdagen bød på to træningssessioner for en noget decimeret Brøndbytrup, 20 mand deltog i formiddagstræningen og 16 i eftermiddagstræningen. Peter Madsen, Ruben Bagger, Mads Jørgensen, Dan Anton Johansen og Mattias Jonson er som bekendt med diverse landshold mens Mogens Krogh, Auri Skarbalius, Peter Degn og Martin Smith sprang begge dagens træningspas over med mindre skavanker. Søren Larsen, Peter Foldgast, Allan Olesen og Joachim Bjerg sprang eftermiddagens træning over for at være klar når Brøndby torsdag møder Trelleborg i Øresund Cup.

Krister Nordin slukker tørsten

Eftermiddagens træning blev afsluttet med 8 mod 8 spil på halv bane. Intensiteten var i top, ingen af spillerne ville tabe. Den naturlige konkurrencementalitet spillere på dette niveau er i besiddelse af, blev ikke mindre af at taberholdet skulle ud i eksturter efter den ordinære træning.

Ingen går ind før alle bolde er fundet