Klassemodstander i tredie runde

02.11.2001 00:00

Lodtrækningen til UEFA Cup'ens tredie runde foretages i dag klokken 13:00 i Geneve. Den indledende puljeinddeling har maget det således at Brøndbys modstander bliver enten Bordeaux, Parma, Leeds eller Mallorca. Brøndby IFs assistentræner Lars Olsen mener ikke det gør den store forskel hvem Brøndby trækker.

- Vi tager det som det kommer. Jeg har ikke nogen decideret ønskemodstander blandt de fire muligheder. Traditionelt ligger engelsk fodbold godt til os, men Leeds spiller jo godt for tiden så det er ikke sikkert de er specielt sjove at møde. Men niveaumæssigt tror jeg at det er lige meget hvem vi trækker, det er alle rigtig gode hold.

Følg lodtrækningen på UEFA.com