Dårlig start afgjorde kampen

19.11.2001 00:00

Efter 25 minutters spil havde FCK allerede lukket dagens opgør i Øresund Cup mellem FCK og Brøndby som blev spillet på KBs anlæg i eftermiddag. På det tidspunkt stod det 4-1 til FCK og den føring var ikke et mål for stor. Anders Rasmussen bragte ellers Brøndby i front efter 5 minutters spil, men derefter stod der FCK på det hele i de næste 20-25 minutter. Brøndbyforsvaret virkede i denne periode af kampen tøvende og FCK fik alt for let spil.

Åge Hareide benyttede pausen til at give spillerne en opsang der ville noget og da anden halvleg gik i gang virkede det som det var et helt andet Brøndbyhold der var på banen. Der blev gået til vaflerne og der kom gang i kombinationsspillet. Anført af en Peter Foldgast som bliver bedre og bedre, fik Brøndby skabt adskillige gode tilbud men ind ville bolden ikke. En jævnbyrdig anden halvleg endte således målløs hvilket resulterede i slutstillingen 4-1 til FCK.

Brøndby IFs startopstilling:

Kim Drejs
Kenneth Rasmussen
Michael Ribers
Kenneth Larsen
Allan Olesen
Anders Rasmussen
Kim Daugaard
Peter Degn
Mikkel Jensen
Peter Foldgast
Oumar Barro

Mål:

5. 0-1 Anders Rasmussen
13. 1-1
15. 2-1
22. 3-1
25. 4-1

Udskiftninger:

25. Mikkel Jensen ud, Thomas Kahlerberg ind
45. Michael Ribers ud, Martin Smith ind
64. Kim Daugaard ud, Jonas Kamper ind
75. Allan Olesen ud, Joachim Bjerg ind