Damerne tilbage på sporet

04.11.2001 00:00

Efter sidste uges nederlag til fortuna Hjørring, skulle Brøndbys Elitedivisionshold i dag bevise at det var en enkeltstående kikser og det skulle gå ud over FB.Fra første fløjt sad Brøndby fuldstændig på kampen og allerede efter 10 minutter havde Jannike Nilsson bragt brøndby foran da hun frygtløst kastede sig ind i et indlæg fra venstre og sendte bolden i mål. Efter 21 minutter hamrede Julie Rydahl bolden i mål på frispark og så burde den kamp være lukket, men allerede 2 minutter senere reducerede FB efter manglende koncentration i Brøndbyforsvaret. Det var dog kun et stakket frist for FB, for allerede 23 minutter senere sørgede Jannike Nilsson for at genetablere 2-målsføringen da hun flot lobbede bolden over den fremstormende keeper og i mål.

Brøndby lukkede effektivt luften ud af kampen med to hurtige scoringer af Janni Lund Johansen og Cathrine Paaske i anden halvlegs start og derefter fik FB lov til at være lidt mere med, men Brøndby havde hele tiden fuld kontrol over begivenhederne. Kampen endte med cifrene 6-3, Brøndbys sidste mål blev sat ind af Gudlaug Jonsdottir.

Mål:

10. 1-0 Jannike Nilsson
21. 2-0 Julie Rydahl
23. 2-1
25. 3-1 Jannike Nilsson
48. 4-1 Janni Lund Johansen
49. 5-1 Cathrine Paaske
71. 5-2
74. 6-2 Gudlaug Jonsdottir
79. 6-3

Udskiftninger:

46. Julie Rydahl ud, Cecilie Pedersen ind
59. Jannike Nilsson ud, Christina Jørly ind
77. Mia Olsen ud, Ann Sophie Larsen ind