Peter Madsens operation
23.03.2001 00:00
I dag blev Peter Madsen opereret for den skade han pådrog sig under træningen i går. Heldigvis var det ikke så slemt som vores læge Per Bjerregaard frygtede, men desværre heller ikke så positivt, som man håbede efter de løbende meldinger i går aftes.
Det indvendige ledbånd i knæet var totalt overrevet og der var mindre læsioner på begge korsbånd og ledkapslen.
Operationen blev foretaget på ortopædkirurgisk afd. i Gentofte af overlæge Uffe Jørgensen, - der selv er tidligere divisionsspiller i fodbold.
Uffe Jørgensen oplyser efter operationen, at alt forløb godt, at Peter nu skal bandageres i 6 uger og derefter vil være klar til at spille fodbold igen efter nogenlunde samme periode med genoptræning. Det vil sige, at vi kan glæde os over, at vi har en helt frisk Peter Madsen klar igen om 3 måneder.
Ærligt talt: Vi ånder lettet op i Brøndby. Vi frygtede overrevne korsbånd, 8-9 måneders pause og måske problemer i efterforløbet. Så selv om det er en alvorlig skade, så kunne det meget let have været meget værre. Nu kan Peter og vi se frem til, at han er med på fuld tryk, når træningen starter op i begyndelse af juli og at han kan være med, når vi den 4. juli spiller sommerens første opvisningskamp et eller andet sted i Danmark for vinderen af Politikens konkurrence 'Juniorsofaligaen'