Mogens Krogh forlænger
21.03.2001 00:00
Mogens Krogh har stadig mod på at vogte Brøndby-målet. Den 37-årige keeper har forlænget med et år, således at samarbejdet nu rækker til sommeren 2002.
Forhandlingerne om kontraktforlængelsen har fundet sted siden februar og er nu endelig faldet på plads. Herefter er det meningen at Mogens Krogh fortsætter i klubbens administration. Allerede nu deltager Mogens i en række aktiviteter i klubben uden for fodboldbanen. Blandt andet er han primus motor bag Stald Brøndby IF. Forlængelsen er dog endnu ikke nedfældet på papir, men det skyldes primært at Mogens' fremtidige arbejde i klubben endnu ikke er endeligt defineret.