Årsregnskabet viser overskud på 437.000 kr
23.03.2001 00:00
Brøndbyernes IF Fodbold A/S afleverede idag årsregnskabet til Københavns Fondsbørs. Resultatet blev et overskud på 437.000 kr.
Egenkapitalen er herefter 235,6 mio. kr.
Den samlede omsætning- eksklusive transferindtægter - er på 69,7 mio. kr mod tilsvarende 57,7 mio kr i 1999.
Entre- og TV indtægter steg med 44,1% fra 13,6 mio. kr i 1999 til 19,6 mio. kr i 2000.
Sponsor- og reklameindtægter steg med 13,8% fra 27,5 mio. kr i 1999 til 31,3 mio kr. i 2000.
Nettotransferindtægter faldt fra +45,4 mio. kr i 1999 til - 870 t.kr. i 2000.
Bestyrelsen bemærker blandt andet følgende:
'Udviklingen i selskabet må således betragtes som absolut positivt, selvom det som anført har været et vanskeligt år. Udviklingen i tallene viser klart, at selskabet er inde i en positiv udvikling på de primære indtægtskilder, og at denne positive udvikling sker under en kontrolleret udvikling i udgifterne.'
og videre:
'Selvom årsresultatet, som det fremgår, er væsentligt lavere end i 1999, så er selskabets udvikling således positiv og bestyrelsen finder på den baggrund, at årets økonomiske resultat er tilfredsstilllende, idet man specielt er tilfreds med, at selskabet er i færd med at gøre sig helt uafhængig af indtægter fra spillertransfers.
Interesserede kan se det komplette årsregnskab her på en pfd- fil