Afstemning: 65% var på stadion

12.03.2001 00:00

Holdt de af brondby.coms brugere der deltog i sidste uges afstemning deres ord, var 65 procent af dem, svarende til 1.309, i går til stede på Brøndby Stadion til premierekampen mod OB. I alt var 14.083 tilskuere mødt op da fodbold-Danmark krøb ud af sit vinterhi.

Det var næsten dobbelt så mange set i forhold til efterårets første kamp på Brøndby Stadion hvor kun 7.806 så lørdagskampen mod AGF, den første kamp i Faxe Kondi Ligaen 2000/2001, hvilket står i kontrast til resultatet af den første afstemning på brondby.com. Her stemte et overvældende stort flertal for at fremtidige tv-kampe skulle spilles om lørdagen...

Sidste års forårspremiere mod Esbjerg fB blev overværet af i alt 16.101 tilskuere på byggepladsen Brøndby Stadion. Hele foråret trak mere end 102.000 tilskuere til fodbold på Brøndby Stadion, hvilket giver gennemsnit per kamp på cirka 12.000 tilskuere.