Træningstider

15.05.2001 00:00

Vi har gennem et stykke tid overvejet hvordan vi bedst muligt kan servicere de Brøndby-fans som ønsker at overvære spillernes daglige træning. Da træningstiderne ofte varierer og ændres med meget kort varsel, giver det ingen mening at offentliggøre en liste over de månedlige træningtider. Den vil allerede i løbet af kort tid være forældet. Derfor har vi besluttet af offentliggøre træningstider dag for dag.

I dag er der således ingen fælles træning. Onsdag er normalt spillernes fridag (hvor nogle af spillerne træner individuelt), men på grund af torsdagens Faxe Kondi Liga-opgør mod AB, træner de alligevel i morgen. Træningen begynder kl. 10 og finder sted på en af banerne i nærheden af Brøndbyernes IF's klubhus bag Brøndby Stadion.

I forbindelse med kampen på torsdag spiller Brøndby IF's 1. drenge forkamp mod AB's ditto. Det sker kl. 19:00 på Gladsaxe Stadion. Selve liga-kampen spilles på grund af tv-transmission først kl. 20:45.